Spejdere sov med hajer
Under den malende overskrift "Zzzzov med hajer" var 25 børn og seks voksne fra KFUM-spejderne i Ulsted forrige weekend draget til Kattegatcentret i Grenå. Her var der lagt op til en aften og nat i selskab med centrets samling af hajer.
Spejderne fik viden og info om de store rovfisk, ligesom der også var overnatning i centret på programmet. Undervejs blev der desuden lejlighed til at partere de blæksprutter, der anvendes som føde for hajerne.
Sparekassen Vendsyssels Fond, Ulsted, havde betalt opholdet i centret.