Livet her

Sparekassen hos Spar

01. oktober 2017 kl. 16:39

Sparekassen Vendsyssels Brønderslev afdeling, var lørdag på promotion-besøg hos Spar Købmand Jan Jæger i Øster Brønderslev.

Regionsdirektør Ken V. Poulsen hjalp kunderne hos Spar med at pakke deres indkøb ned i plastposer, et noget uvant job for Ken V. Poulsen, men han kløede på og tog kommentarerne i stiv arm og med stor humor, begge dele var en meget god måde at komme i snak med butikkens kunder på.

Sparekassens kundemedarbejder Tina Svendsen bød efterfølgende de kunder, der var interesserede, på et godt glas Toscana rødvin, samt en muligheden for at vinde et af tre gavekort på 500 kr. til Spar i Ø. Brønderslev. Man skulle blot aflevere sit navn og telefonnummer på en seddel og putte den i en kasse. Lodtrækningen sker senere og vinderne vil blive slået op i butikken.

Ken V. Poulsen er tilfreds med, hvordan dagen var forløbet og sagde at det her er en noget anderledes, men god måde at vise folk hvem vi egentligt lokalt er i Sparekassen Vendsyssel.

- Vi vil så at sige sætte et ansigt på navnet. Så er det måske nemmere for folk igen at kontakte os i Sparekassen, for vi vil da helt sikkert gerne have mange flere kunder fra Ø. Brønderslev. tex

Annonceret indhold

Nyeste