Spar klar til vareture i Brønderslev
Med udmeldelsen om at Din Købmand butikken i Knudsgade kvarteret i Brønderslev snart står uden en købmand, så melder Jan Jæger fra Spar i Ø. Brønderslev lynhurtigt ud, at han tilbyder private, firmaer og institutioner i Brønderslev og nærmeste omegn, at bringe friske købmandsvarer ud til dem på deres adresser.
- Jeg udvider området, der modtager min tilbudsavis indtil der er en afklaring på butikken i Knudsgade og sørger selvfølgelig også for at kunderne kan få varerne bragt ud, hvis de har behov for det. Det koster kun 50 kroner for private og man skal handle for mindst 200 kroner.
- Jeg kører varetur til private hver torsdag, så man ringer bare sin ordre ind inden da og jeg kommer så ud med dem om torsdagen, siger Jan Jæger.
Til firmaer og institutioner, finder vi en løsning der helt passer deres behov. Vi har i øjeblikket stor efterspørgsel på gavekurve til kunder og ansatte her op til jul, så det er vi også friske med at levere og vil man gerne lave en kontoordning og afregne på faste datoer, så finder vi også ud af det, slutter en storsmilende Spar-købmand. tex