Billede beskrivelse

Spændende vinterferie

14. februar 2018 kl. 18.31

Der er ingen grund til at børnene skal kede sig i vinterferien - udover biblioteket har åbent som sædvanligt, så er der også teater og kreativ værksted. Der sker nemlig en masse spændende oplevelser på biblioteket.

Bamsehospitalet

- Er din yndlingsbamse eller dukke blevet syg eller måske kommet til skade? Så tag den med på bamsehospitalet, vor søde bamselæger med din hjælp vil behandle og pleje den, så den igen bliver helt rask.

Bamselægerne står klar til at måle og veje bamsen og optage journal på bamsen. Bamsen får taget et røntgenbillede, inden barnet og bamselægen i samarbejde får behandlet den syge bamse.

Det er på Brønderslev Bibliotek lørdag 17. februar og bamsekonsultationen er åben 10-13. Bare mød op, lyder det fra Brønderslev Bibliotek. Tilbuddet er specielt for de 2-8-årige.

Mustafas Kiosk

I Mustafas Kiosk er der næsten ingen grænser for, hvad man kan købe. Mustafa gør sig både i salt, dynamolygter, sodavand og fantastiske historier. Der er knald på både farver, rekvisitter og musikken, og der er brugt mange forskellige instrumenter.

- Det er en skøn familieforestilling, hvor både børn og voksne bliver godt underholdt, lover Brønderslev Bibliotek.

Det er en teaterkoncert for børn på 4-10 år. Det er på Brønderslev Bibliotek tirsdag 20. februar kl. 15-16. Billetprisen er 20 kroner.

Kreativt værksted med perleplader

Vinterferien i år står på kreative kreationer med perleplader. Der bliver bl.a. mulighed for at lave de seje Nomer kendt fra børnebogsforfatter Jan Kjær, fantasyvenner og andre sjove figurer og mønstre.

- Vores børnebibliotekar Annika Dziemiezska elsker selv at være kreativ, og mener det giver børn og deres forældre/bedsteforældre og venner en hyggelig oplevelse sammen.

- Biblioteket handler netop om fællesskab, udtaler Annika Dziemiezska og tilføjer:

- Og det er kun ekstra spændende når det kreative kan kobles på de mange spændende bøger, der er på biblioteket, siger bibliotekar Jytte Albrektsen.

- I skal bare møde op, når Annika er der. Der er perler til alle i mange forskellige farver, perleplader og perlebøger til inspiration. Perlepladen bliver strøget på stedet, så I kan få de fine motiver med hjem. Det er helt gratis at deltage - så tag familien med eller en god ven og få nogle hyggelige og kreative timer sammen på biblioteket, lyder

- I kan finde Annika og perlerne i Brønderslev tirsdag 20. februar, onsdag 21. februar og fredag 23. februar. I Dronninglund mandag 19. februar og i Hjallerup torsdag 22. februar. Alle steder er det fra kl. 11 til klokken 15.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste