Sort sol og vadehavsdigte
Foreningen Norden har været på tur til Sønderjylland
BRØNDERSLEV: Foreningen Norden har været på en tur til Sønderjylland for blandt andet at opleve fænomenet Sort Sol.
Turen gik over Vejlerne til Thisted og derfra til Agger Tange og med færgen til Thyborøn og videre ned ad vestkysten til Ballum.
I Ballum fik foreningen en forsmag på sort sol sammen med en naturvejleder, der kunne berette om marsken og den lokale natur.
- Det var en stor fornøjelse at høre hans glæde ved at fortælle om sin hjemegn på uforfalsket sønderjysk, og så havde han en overraskelse til os. Vi kørte til Ballum Kirke, hvor han havde bedt sin kone møde os, for at vi med hende kunne synge samler og sange af digteren Jens Rosendal. Jens Rosendal bor lige uden for kirkediget, og ægteparret, som er hans gode venner, havde bedt ham komme, så vi kunne hilse på ham og synge for ham. Det var en oplevelse for begge parter, og Jens Rosendal, der er fra Thorshøj, udtrykte sin glæde over besøget fra Vendsyssel, lyder det fra Foreningen Norden.
Foreningen besøgte også Rømø, Ribe og Dollerup Bakker, før de vendte mod Brønderslev igen. Foreningen Nordens næste møde er 12. november 2018. Der er skumringstime på Biblioteket i Pejsestuen. Højtlæsning fra bogen "Islandske Konger" skrevet af Einar Mår Gudmundson. Efter højtlæsningen vil Lene Lindholt, berette om en rejse til Island 2018.