Billede beskrivelse

Sommermotion på to hjul

17. juli 2018 kl. 09.19

Et par hundrede motionister var til start, da Hals Cykel Motion torsdag aften åbnede Skansefesten.

Det foregik med det traditionsrige Skanseløb, der via tre forskellige ruter satte sit præg på vejene i og omkring Hals.

Motionister fra både nær og fjern havde fundet vej til havnebyen til det traditionsrige arrangement. Her var det vanen tro den lange rute på 52 kilometer, der trak flest deltagere. Ligeledes var der ganske mange børnefamilier, der begav sig ud på den korte distance over 10 kilometer.

Skanseløbet var velvilligt sponsoreret af det lokale næringsliv. Det kom ikke mindst til udtryk ved den efterfølgende aftercykling, hvor der blev trukket lod om et væld af gevinster.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste