Soldater fylder byen
I forbindelse med Trænregimentets årsdag vil 1300 soldater fylde gadebilleder i Aalborg i morgen - den 10. maj.
Soldater fra regimentets stab, fire bataljoner og Militærpolitiet suppleret af fanekommandoer fra Hjemmeværksdistrikt Nordjylland, Air Transport Wing Aalborg, Specialoperationskommandoen og soldaterforeningerne Prinsens Musikkorps og Slesvigske Musikkorps vil være en del af markeringen af dagen.
Marchen starter klokken 10 fra Honnørkajen og går gennem byen. 1300 soldater deltager, og Prinsens Musikkorps fører an. Kolonnen bliver så lang, at det forreste musikkorps ikke kan høres i den bagerste del. Derfor spiller Slesvigske Musikkorps længere nede i kolonnen.
Forud for marchen vil der være mindeceremoni for Aalborg Garnisons faldne. Det sker klokken 8, hvor Oberst Jens Jess Møller Nielsen vil lægge en krans og holde en kort tale ved Mindelunden på Aalborg Kaserner. Herefter er der parade på Honnørkajen klokken 9.
Her tildeles der erkendtligheder og legater, og der vil være musik og taler.