Sølvskatte vurderet

28. april 2017 kl. 07.55

Nogle blev skuffede. Andre blev glædeligt overrasket.

Sølv-Skov har været på besøg i Brønderslev Hallerne. Der var kø for at få det gamle sølvtøj vurderet af Sølv-Skov fra Odense.

Sølv-Skov kunne fortælle, at sølvtøj ikke er i høj kurs.

- Da jeg for 40 år sidenbegyndte inden for branchen, var der 500.000 borgere, der samlede på sølvtøj. Nu er der 2.000 oplyser han.

- Det meste sølvtøj smeltes om, da det ikke kan sælges.

Én af dem, der fik vurderet sølvtøjet, var Karen Haagen fra Stenum.

- Jeg har haft det i mange år, og vil gerne vide, hvor meget det er værd, fortæller Karen Haagen.

Mange ting er arvestykker, som hun ikke vil skille sig af med.

Karen Haagens far, Arthur Hassing, stiftede i 1906 forretningen Guldsmed Hassing i Hjørring. Blandt rariteterne var blandt andet et sølvfad, som faderen fik, da forretningen i 1956 fyldte 50 år.

- Der kom en del repræsentanter, som blev venner af huset. Og et af sølvfadene er en gave fra repræsentanter.

Det er et krav, at Sølv-Skov kræver legitimation af de, der vil vælge, af hensyn til afsløring af tyvekoster. Sølv-Skov har polititilladelse til at købe og sælge sølv.

Sølv-Skov er i tre måneder rundt i Nordjylland for at vurdere borgeres sølvskatte.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste