Billede beskrivelse

Snakkeriet mangler frivillige

14. juni 2024 kl. 11.01

DRONNINGLUND: Forestil dig, at du får en skade på hjernen, og pludselig vil ordene ikke komme ud af munden, som de plejer. Så er det godt, at der findes et frivilligt tilbud som Snakkeriet. Her kan man komme og møde andre med samme problem og sammen blive bedre til at tackle udfordringerne.

Det fortæller Snakkeriet til avisen.

Billede beskrivelse

Snakkeriet drives af frivillige, bl.a. Birgitte Josefsen. Hun fortæller, at borgerne i Snakkeriet ikke bare bliver bedre til at tale, men også bliver mindre ensomme:

- En hjerneskade kan være meget traumatiserende, også for ens sociale liv. Man går måske og putter sig derhjemme, fordi man er ked af, at man har svært ved at tale. I Snakkeriet mødes man med ligesindede og hygger sig, og øvelse gør mester - også når det handler om at generhverve talens brug. Og som frivillig får jeg meget med mig hjem. Der er ikke for mange tilbud for folk med hjerneskader, og jeg er glad for at kunne hjælpe.

Billede beskrivelse

Kommunens samværskoordinator Marianne Niehues fortæller, at man indtil videre har et hold i Brønderslev, men at der også er behov for et hold i Dronninglund. Derfor holdes der informationsmøde den 27. juni kl. 14.00 i Fredensgadecenteret i Dronninglund.

- Jeg håber, at der vil komme nogle, som kunne være interesseret i at høre om Snakkeriet – både borgere med behov for at deltage og frivillige, som vil hjælpe.

Marianne Niehues understreger, at der ikke er behov for, at frivillige har en sundhedsfaglig uddannelse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste