Små brandfolk gik til ilden
Det blev en brandgod dag for en flok dagplejebørn, da der forleden var temafest i den private dagpleje i Gandrup. Hos både Sandra og Bos Private Dagpleje samt hos Jettes Private Dagpleje har der i den seneste tid været fokus på sikkerhed. Det mundende afslutningsvis ud i en fest, der var centreret om brandbekæmpelse.
De små brandmænd startede fra tidlig morgen med at pynte op til den spændene event. Poderne var iført fine røde brandmandshjelme og matchende udklædningstøj.
Siden gik de små brandmænd til kamp mod ilden med brandsprøjter og andet slukningsmateriel. Ligeledes blev der tumlet i legestuen med stiger og brandbiler.
Brandfolk plejer at spise godt. De mange aktiviteter havde da også skærpet appetitten hos de små, som afrundende dagen med - nå ja, brændende kærlighed.