Billede beskrivelse

Skovdalen ramme for DM i atletik

29. august 2017 kl. 09.35

Den 2. og 3. september byder Aalborg Atletik og Motion hele Danmarks atletikelite velkommen til Aalborg.

330 atleter dyster i atletikken ædle discipliner og blandt dem alle de danske deltagere, der har været på banen i det netop overståede VM i London.

- Vi glæder os rigtig meget til at byde velkommen til Danmarks atletikelite.

- Vi har Danmarks smukkeste stadion og er sikre på, at der vil blive mange gode og spændende konkurrencer, siger Aalborg AM’s formand, Jørgen Hein.

Den mest kendte af atleterne er helt sikkert OL sølvvinderen Sara Slott, der i Aalborg har valgt at løbe 200 meter, men de øvrige VM deltagere er også med.

Abdi blev nr. 13 på Marathon ved VM, men løber 5.000 meter i Aalborg.

Ole Hesselbjerg satte personlig rekord på 3.000 med forhindringer i London og er storfavorit ved DM.

Anne Emilie Møller løber 5.000 meter i Aalborg

Aalborg stiller med alle sine unge talenter bortset fra Benjamin Lobo Vedel og Kristian U. Hansen, der begge er startet på Collegeophold i USA.

Men der er mange andre Aalborg atleter, der kan blande sig.

Vurderingen er, at følgende Aalborg-atleter kan vinde medalje: Alexander Berthelsen, diskos, Freja Wærness, 400 meter, Line K. Schultz, 800 meter, 1500 meter og 5.000 meter, Marie Aagaard, diskos, Martin Johansen, 400 meter hæk og trespring, Nathalie Richter-Mikkelsen, 400 meter og 400 meter hæk, Sebastian Sund Frandsen, 110 meter hæk og Thor Sørensen, kuglestød og vægtkast, hammerkast.

Stævnet starter både lørdag og søndag kl. 11 og varer begge dage til kl. 17.30.

- Vi har forberedt os rigtig meget på stævnet. Atleterne skal have en oplevelse med hjem fra Aalborg. Alle danske mestre vil få en særlig gave med hjem fra. Vi har fået en af Aalborgs, ja en af Danmarks kendteste kunsthåndværkerfamilier, Langes Keramik, til at skabe 60 unikke krus. Krusene er skabt af Louise Lange, der er 3. generation i keramikerfamilien, og hvert enkelt krus har sit eget motiv, så alle får deres eget minde fra Aalborg, siger Jørgen Hein.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste