Billede beskrivelse

Skoleelever rensede strand for affald

16. oktober 2022 kl. 16.06

Torsdag morgen mødte samtlige børn fra Asaa Skole op på stranden i Asaa for at samle affald. Det er en årligt tilbagevendende begivenhed arrangeret af Spar Nord. Og der er nok at samle ind. Sidste år blev der af skolebørn og ildsjæle samlet 2,4 tons havaffald ind fra hele landet.

- Det er vi stolte af, men der er lang vej endnu. Vi samlede kun en brøkdel af det havaffald, der hvert år skyller ind over vore strande og forurener vores vand. Så i uge 41 gjorde vi det igen, lyder det fra Spar Nord, der hvert år står bag den landsdækkende havaffald-indsamling

Billede beskrivelse

Hvert år dumpes mere end 20.000 tons affald i Nordsøen, og store mængder flyder hertil fra floder andre steder i verden. Det har store konsekvenser for havmiljøet og biodiversiteten i vores lokalområder. Hvis vi vil sikre rene danske farvande, strande, søer og åer for fremtidige generationer, må vi hjælpe hinanden.

Det er baggrunden for, at Spar Nord igen i år arrangerede den landsdækkende havaffald-indsamling, så vi sammen kan være med til at give tilbage til det lokalsamfund, vi og vores familier er en del af.

Billede beskrivelse

Udstyret med plastikposer gik eleverne i gang med at samle affald ind, og selv om en strid blæst fra øst gjorde det besværligt, gik eleverne til opgaven med godt humør og stor energi.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste