Billede beskrivelse

Sidste chance for at få fingre i statsstøtte til vedvarende energi

26. august 2017 kl. 09.47

Teknik- og Miljøudvalget sætter nu i gang i en sidste runde med fordeling af midler fra grøn ordning til projekter i lokale foreninger og lignende.

Teknik- og Miljøudvalget har siden 2012 uddelt over 4 mio. kr. fra grøn ordning til glæde for kommunens foreninger. Denne runde bliver dog den sidste, da statsstøtten til grøn ordning udløber i februar 2018. Ordningens udløb i februar 2018 betyder også at denne omgang bliver en "lynrunde" med en kort ansøgningsfrist 4. september 2017 kl. 12.

Baggrunden for den korte frist er, at sagsbehandling hos både Brønderslev Kommune og Energinet.dk, der administrerer midlerne for staten, skal være afsluttet inden ordningens udløb, hvis midlerne ikke skal gå tabt. Der er ca. 800.000 kr. til uddeling i denne runde.

Da kommunen er under stort tidspres for at få søgt midlerne hjem i denne omgang, er det kun projekter, der er fremsendt inden for ansøgningsfristen og er beskrevet fyldestgørende i ansøgningen, der kan komme i betragtning.

Man kan læse yderligere om hvilke krav der skal være opfyldt, for at man kan få del i statsstøtten på Brønderslev Kommunes hjemmeside eller kontakte planlæggerne Sabrina Basballe Jensen eller Tine Astrup Jakobsen fra Brønderslev Kommune, som også kan oplyse detaljer om ansøgningerne.

Grøn Ordning er en pulje, hvori der opspares 88.000 kr. pr. MW vindmølleenergi, der opstilles i kommunen. Kommunen kan bruge midlerne til forskellige projekter, der har et alment og offentligt formål.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste