Seks boksere i kamp
Brønderslev Bokseklub sender seks boksere til diplomstævne lørdag 24. februar i Hornslet Bokseklub.
Alle bokserne har tidligere bokset diplomkampe og tre af dem har tillige bokset rigtige kampe, fortæller træner og formand Erik Thrane fra Brønderslev Bokseklub. Klubben råder i øjeblikket over ni kampboksere og flere er ikke langt fra at få en startbog så de kan komme ud at bokse rigtige kampe, men indtil det sker, så er det en glimrende måde at forberede sig ved at bokse diplomkampe, og tre af de seks boksere, som skal bokse lørdag i Hornslet, er således boksere som er tæt på at få en rigtig startbog.
De seks boksere er: Ahmed Arrag med én kamp og fire diplomkampe, Arsen Tujaryan med fem kampe og fire diplomkampe, Malik Khadzhiabdulaev med én diplomkamp, Alexian Tujaryan med én kamp og tre diplomkampe, Klaudia Kristensen med én diplomkamp samt Abdullad Ahmed med én diplomkamp.