Se billederne: Det spøger i Jernstøberiet

01. november 2022 kl. 10.04

Det spøgte i Jernstøberiet i mandags, hvor der blev afholdt halloween-aften i de gamle fabrikslokaler med uhyggeløb og et skræmmende show fremført af en række skuespillere.

Kvinden bag uhyggen var Mette Odderskov, der allerede fredag formiddag lavede fagdag for alle eleverne på Asaa Skole. Her fortalte hun børnene om halloween, der efterhånden er blevet en dansk tradition og godt på vej til at overgå fastelavn. Desuden arrangerede hun workshops, hvor børnene både skulle lave uhyggelige græskarhoveder samt male deres egne fortolkninger af halloween.

Lørdag og søndag aften blev der afholdt lysfestival for alle borgere i byen, hvor de kunne komme og opleve børnenes kreationer, sende lanterner i luften og skabe stemning med lys, musik og uhygge.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste