Salonmusik i haven

24. august 2017 kl. 07.59

- "Jeg ved hvor der findes en have så smuk". Det var én af fællessangene, da der blev holdt koncert på Solvangen i Brønderslev. Det var musikeren Vivi Steffensen, der for tredje gang arrangerede havekoncert, og der var omkring 100, der mødte op i den smukke, lukkede have.

Salontrioen, som Vivi Steffensen er en del af, gav en stribe salonnumre.

Der var også en stribe "Toppen af Poppen"-numre. Og selvfølgelig var "Garden Party" en del af repertoiret.

Programmet var meget varieret. Vivi Steffensen fremførte således også en Chopin-vals.

Gæstesolister var sangkoret fra Bien, der underholdt med en række numre. Blandt andet "Glitrende Hav" og "Violpigen".

Der var tørvejr under hovedparten af koncerten. Der kom dog en regnbyge, men det tog alle med godt humør. Vivi Steffensen elsker musik. Hun er oprindeligt uddannet musiker og musikpædagog, men har i 1998 taget læreruddannelse, og hun underviser i dag i musik på Skolegades Skole i Brønderslev.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste