Marianne Harboe og Hans Dal gæstede Hals Kirke med en stemningsfuld vekselvirkning mellem salmer og fortælling. Foto: Allan Mortensen
Salmer i sorg og glæde
Fortælling og koncert tiltrak omkring 30 tilhørere
HALS: Det blev en stemningsfuld aften, da Hals Kirke forleden dannede ramme om en blanding af fortælling og koncert.
Marianne Harboe og Hans Dal gæstede kirken med en håndfuld smukke salmer baseret på Hans Dals guitarspil og sang. Mellem hver af salmerne bidrog Marianne Harboe med eftertænksomme ord om livets store temaer.
”Salmer i sorg og glæde” var overskriften på arrangementet, der trak omkring 30 tilhørere indenfor i kirken.