Billede beskrivelse

Sæt penge i banken døgnet rundt

30. april 2017 kl. 09.14

Nu kan man sætte penge i banken hele døgnet rundt - foruden at man selvfølgelig kan hæve penge.

Spar Nord Brønderslev imødekommer et stigende behov blandt borgerne i Brønderslev og får nu installeret en helt ny pengeautomat.

- Borgerne i Brønderslev har muligvis allerede bemærket, at Spar Nord Brønderslevs pengeautomat på Algade er blevet fjernet. Det skyldes, at banken i indeværende uge får installeret en helt ny pengeautomat, der fremover giver kunderne mulighed for at hæve og indlevere kontanter samt hæve euro på alle tider af døgnet, fortæller direktør Annette Drivsholm fra Spar Nord i Brønderslev.

Udviklingen er noget, der glæder Annette Drivsholm:

- Vi har de seneste to år forsøgt os med afgrænsede åbningstider for kassefunktionen i banken, men den stigende efterspørgsel på at hæve kontanter på forskellige tider af døgnet har betydet, at vi nu vælger at få installeret en døgnåben pengeautomat i banken, siger hun og fortsætter:

- Med den nye løsning vil borgerne i Brønderslev og omegn opleve en lang større fleksibilitet, når de skal hæve eller indlevere kontante beløb i banken, ligesom der vil være mulighed for at hæve valuta til rejsen i automaten.

For de af bankens kunder, der ønsker at høre nærmere om de nye løsninger, holder Spar Nord Brønderslev en introdag i Spar Nord Brønderslev 10. maj klokken 10-15, hvor personalet vil undervise i brugen af bankens selvbetjeningsløsninger.

Tilmelding sker ved kontakt til banken efter først til mølleprincippet. Ellers er borgere i Brønderslev og omegn altid velkommen til at komme ned i banken og høre nærmere om de nye løsninger.

Spar Nord i Hjallerup for senere samme system.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste