Billede beskrivelse

Sæsonstart i bokseklub

07. august 2020 kl. 09.37

Brønderslev Bokseklub havde mandag træningsopstart til den nye boksesæson 2020-2021.

Det oplyser klubbens formand, Erik Thrane.

- I coronaens skygge er der stadig restriktioner, f. eks. anbefaler (DABU, Danmarks Bokse Union) stadig, at bokserne ikke må sparre med hinanden, men vi tror og håber, at det ret hurtigt bliver tilladt. DABU har planlagt en bokselandskamp mod Sverige 12 september, så de må jo have en formodning om at bokserne må sparre mod hinanden inden da, mener han.

Erik Thrane melder også om, at der var mødt pænt op med boksere til træningsstarten.

- Især var der mange af kampbokserne, men også på begynderholdet var der et pænt fremmøde, så det tegner til en rigtig god sæson for bokseklubben. Det er mange år siden, at der har været så mange boksere til træning den første træningsaften, så meget tyder på at den stigende interesse for boksning i Brønderslev fortsætter, skriver Erik Thrane.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste