Så tog Bjarne lige guldmedalje nummer 20
Bjarne Axelsen blev endnu engang dansk mester i elitekategorien i bordhockey
BRØNDERSLEV: Bjarne Axelsen (Team Axelsen Bordhockey Koncept) fra Brønderslev vandt det danske mesterskab 2023 i Elitebordhockey på Hotel Scandic i Vejle.
Det var den 20. DM-guldmedalje i elitekategorien til Bjarne Axelsen.
Anette Engel og Michael Toft Nielsen vandt sølv og bronze.
I bronzekampen besejrede Michael Toft Nielsen turneringens store positive overraskelse, den kun 15-årige Alex Emanuel Latorre.
Turneringen var samtidig første afdeling af DBHU Grand Slam 2023, som består af kalenderårets fire vigtigste bordhockeyturneringer i Danmark.