Billede beskrivelse

Så er markedssæsonen skudt i gang

30 kræmmere indtog Lagunen i weekenden

11. juni 2019 kl. 05.54

HALS: Der blev lagt blødt ud, da Hals Strand Camping lørdag åbnede sommerens række af kræmmermarkeder. Omkring 30 kræmmere havde indfundet sig med boder på en vejrmæssig blandet lørdag. Det forhindrede dog ikke en livlig handel, og dagen igennem skiftede masser af varer hænder.

Lagunen Kræmmermarked har været afviklet som faste lørdagsbegivenheder hver sommer siden 1985. Årets markeder kombineres vanen tro med masser af musikalsk underholdning. På de travleste dage i juli ventes omkring 100 kræmmere at indfinde sig. Sommerens sidste marked afvikles den 10. august.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste