Så er det børnenes tur
Lørdag 26. august holder Aalborg Teater audition for børn som skal indgå i to af sæsonens store forestillinger.
I den spektakulære familiemusical "Rockulven" indgår de seks børn i alderen 6 til 12. år.
De skal spille gedekid og ved at have seks på dobbeltdækkes de, så det kun er hver anden aften de skal på scenen.
"Rockulven" har Danmarkspremiere 8. november og spiller frem til 23. december.
Til en af teaterhistoriens største musical-klassikere “The Sound of Music" søger teatret 12 børn - to hold med 6 børn på hver til at spille Familien von Trapps yngste børn.
Børnene skal spille hver anden aften.
Der skal bruges 8 piger mellem 6 og 13 år, samt 4 drenge mellem 10 og 14 år.
"The Sound of Music" har premiere 5. maj og spiller frem til og med 16. juni.
Kapelmestrene Gunhild Kjær og Niels Søren Hansen udvælger sange som børnene skal synge for teatrets kapelmestre og teatrets dramaturg under auditionen.