Så er der taget hul på kagen...
Jerslev Marked er blevet skudt i gang af byens unger, der traditionen tro fik serveret lagemand og sodavand
JERSLEV: Byens mindste børn fik som sædvanlig lov til at indvie Jerslev Marked, som løber henover weekenden. De små fik serveret kagemand og sodavand mens de blev underholdt af en næsten ægte sørøver. I år er det også et tivoli til børnene og andre barnlige sjæle.
Med en solrig vejrudsigt og knap 90 kræmmere er der lagt op til et perfekt marked.
I løbet af weekenden er der blandt andet havetræktortræk, ponyridning og masser af musikalsk underholdning.
Markedet er nummer 40. i rækken.