Billede beskrivelse

Rundhåndet fond får nyt bestyrelsesmedlem

18. februar 2018 kl. 08.41

Fonden for Sparekassen Vendsyssel i Hals har endnu engang været rundhånden med uddeling af midler. På det seneste bestyrelsesmøde blev der behandlet 44 ansøgninger og uddelt i alt 1.468.000 kr. til foreninger i den tidligere Hals Kommune.

Ved samme lejlighed blev bestyrelsen i øvrigt beriget med et nyt medlem i skikkelse af 37-årige Rasmus Hosbond Kirch. Han er født og opvokset i Hjørring, men bor nu i Vester Hassing med hustruen Tina og parrets to børn. Til dagligt arbejder Rasmus Hosbond Kirch som lærer på Gandrup Skole.

- Vi er rigtig glade for at have fået Rasmus med i bestyrelsen, siger formand Jens Højer.

- Han bor i området, har børn i de lokale institutioner, og idet han arbejder på Gandrup Skole har han også en stor lokal berøringsflade, tilføjer Jens Højer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste