Billede beskrivelse

Robert klarer rødderne: Hans virksomhed fylder snart 20 år

24. juli 2023 kl. 06.01

Hvad gør man med genstridige trærødder, grene og kvas? Man kan selvfølgelig ty til hakke, skov og knofedt, men drejer det sig om andet end små buske i haven, så kan det hurtigt blive uoverskueligt. Heldigvis er der en mere professionel og effektiv løsning. Knusogfræs.dk hedder skovservice-firmaet.

Robert Falk Mortensen er indehaver og han er for nylig rykket ind på Haurholmvej 14 ved Øster Hassing.

Billede beskrivelse

- Jeg har tidligere haft virksomhedsadresse ved Bælum. Nu har jeg overtaget denne ejendom fra min bror. Det falder godt i tråd med, at jeg i forvejen har ganske mange kunder her i området, forklarer Robert Falk Mortensen.

Knuser grenene

Knusogfræs.dk har efterhånden 20 år på bagen. Kundesegmentet omfatter både virksomheder og private. Ligeledes udføres opgaver for det offentlige.

- Vi har haft et rigtig travlt år med en del store opgaver. Ingen kunder er dog for små, fastslår indehaveren, der i forhold til grenknusning er i stand til at findele organisk materiale over jordoverfladen.

Med grenknusning ryddes overfladen således efter blandt andet maskinskovning, juletræsfældning og stormfald. Grenknusren bruges ligeledes til rydning af eksempelvis byggegrunde samt på tilgroede brakarealer.

Fræser i 25 centimeters dybde

- Ved de mere omfattende rydninger bruger vi rodfræseren, oplyser Robert.

Billede beskrivelse

- Her fræser vi i cirka 25 centimeters dybde. Materialet sorteres og dækkes derefter af jord. Det betyder også, at man undgår at skulle grave rødderne op. Det er jo ellers et omfattende arbejde, tilføjer han.

Ifølge Robert er rodfræsning effektivt ved eksempelvis omlægning af skov, etablering af haver samt ved klargøring af byggegrunde på skovklædte arealer.

Knusogfræs.dk er medlem af Dansk Skoventreprenørforening.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste