Klubbens unge ryttere
deltager, når Dronninglund Rideklub holder stævne
på søndag.
Foto: Jørgen Ingvardsen
Ridestævne for klubbens ryttere
Dronninglund Rideklub har takket være lokale sponsorer fået ny ridebanebund i ridehallen
DRONNINGLUND: Dronninglund Rideklub holder stævne for klubbens egne medlemmer søndag 6. oktober, hvor flere af klubbens helt unge ryttere vil prøve kræfter med at ride stævne.
- Det plejer altid at være hyggeligt og sjovt, og det bliver det med garanti også denne gang, siger Jeanett Simonsen fra klubben.
- Stævnedagen starter med en seance med lidt godt til ganen i anledning af, at lokale har sponseret en ny ridebanebund til vores ridehal. Det hele starter kl. 10, hvor vore ryttere giver opvisning, slutter Jeanett Simonsen.