Rekordmange vil spille billard
Brønderslev Billard Klub (BBK) har indledt sæsonen, og det sker med mange spillere.
- Vi har rekordtilmelding af hold i år. Det er første gang, vi har 14 hold tilmeldt, fortæller Eigil Gregersen fra klubben.
Holdene fordeler sig på seks old boys hold, fire serie 3 hold, et serie 1 hold, et serie 2 hold, et tomandshold samt et trebande divisionshold.
Og turneringen er gået i gang.
Mht. corona-restriktioner følger man Dansk Billard Unions meldinger, der betyder, at man skal bestille mad på forhånd.