Råvarer på havnen
Onsdag lød startskuddet til sommerens råvaremarkeder på havnen i Hals. Til og med uge 30 er der hver onsdag mulighed for at gå på opdagelse blandt et stort parti boder med lækkerier fra diverse nordjyske forretninger og leverandører.
Alt fra bagværk og pølser til grøntsager, vin og krydderier kan erhverves ved markedet, der efterhånden er en solid sommertradition i havnebyen.
Hals Erhvervsforening står bag tiltaget, som i ugerne 29, 30 og 31 kombineres med grisefester om torsdagen. Her danner teltet på havnen således ramme om hygge og servering af helstegt pattegris.