Billede beskrivelse

Pulje deler ud

Feriepartner Kattegat honorerer gode lokale initiativer

14. marts 2020 kl. 09.26

HALS: Feriepartners såkaldte Oplevelsespulje er etableret med henblik på at belønne gode lokale initiativer. Igen i år er Feriepartner på banen med en økonomisk håndsrækning til engagerede ildsjæle i Øster Hurup og Hals.

Laila Zaar fra Feriepartner Kattegat fortæller, at formålet med Oplevelsespuljen er at støtte personer, foreninger og lokalsamfund, der yder en indsats til glæde for områdets gæster.

- Det betyder naturligvis ikke, at oplevelsen eller begivenheden udelukkende skal være for turister, forklarer Laila Zaar.

- Men turisterne skal være en del af målgruppen. På den måde får vi god sammenhæng mellem vores ambition om dels at være en aktiv og synlig del af lokalmiljøet og om samtidig at gøre noget, der tilgodeser vores gæster og sommerhusejere, tilføjer Laila Zaar.

Hun slår videre fast at Oplevelsespuljen kan omfatte alt fra vandsportsaktiviteter til festivaler, sportsaktiviteter og meget andet. Fristen for at indsende forslag er 15. april.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste