Seneste nyt
Billede beskrivelse

Privatskole i pavilloner

12. december 2017 kl. 22.04
Opdateret 13. december 2017 kl. 16.28

Brønderslev Privatskole skal efter planen åbne i pavilloner, der ønskes opstillet på det gamle stadion i Nørregade.

Til økonomiudvalgsmødet onsdag søger folkene bag Brønderslev Privatskole om tilladelse til at leje et areal ved tribunen på det gamle stadion.

Ifølge Tine Schroll fra arbejdsgruppen fortæller, at det er et ønske at leje 500 kvadratmeter til midlertidige undervisningslokaler på stadion, og der ønskes en lejeperiode på to-tre år.

Målet er så at finde permanente lokaler eller bygge en ny skole.

- Vi har tidligere set på Tygelsgade-centret, men her er der ingen udenoms-arealer. Og netop det sætter vi højt. Det er der på det gamle stadion, fortæller Tine Schroll.

- Der er på skolens facebookgruppe flere end 500 medlemmer, og det bekræfter os i, at der er interesse for en privatskole i Brønderslev by. Vor erfaring er, at forældre ønsker en central placering af hensyn til transport.

Der er sat en frist til nytårsaften for, om planerne for skolen kan realiseres.

- Mange forældre er tilbageholdende med at tilmelde børn, indtil de kender skolens placering. Når vi får placeringen afklaret, er vi sikre på, at flere indskriver deres børn.

Det er planen at åbne skolen i august 2018.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste