Politimand befriet

"I tysk arrest". Det er titlen på en artikel, som bringes i Vendsyssel årbog omkring kriminalassistent Søren Chr. Ørum, Brønderslev, der var med i modstandskampen. Artiklens forfattere er sønnen Poul Ørum og lokalhistorikeren Knud Prebensen og er baseret på Søren Chr. Ørums egne beretninger.

Søren Chr. Ørum var uddannet mejerist, og han søgte i 1936 ind til politiet. Han var på politiskolen i København, da krigen brød ud 9. april 1940.

15. juni 1944 kom han til Brønderslev, hvor han var ene mand i kriminalpolitiet. I Søren Chr. Ørums beretning hedder det blandt andet:

"19. september 1944 havde jeg lige besørget et ærinde ude og havde igen sat mig ved skrivebordet på kriminalpolitiets daværende kontor, Gravensgade 25 - en almindelig beboelsesejendom - da jeg så en kolonne tyske soldater marchere syngende ind på Rådhuspladsen mellem rådhuset og ordenspolitiets station og kriminalpolitiets kontor. Pludselig hørte sangen op, og et hold på en snes mand stormede ind hos mig - resten mod rådhuset og altså ordenspolitiets station. Soldaterne hos mig tog blot opstilling i døren uden for, og én eller to gik en runde i lokalerne og sagde vel nok et eller andet, som jeg ikke erindrer, men ellers foretog de sig ikke noget.

Jeg havde rejst mig, og kunne se, at rådhuset var omringet. Jeg så en mindre trup komme marcherende midt på gaden med stationsleder Marinus Bendtson foran sig.

Omkring en halv time efter forlod soldaterne mig. Jeg gik over på politistationen forbi de tyske vagter og ind på selve stationen. Her fik jeg et råd om at forvinde".

Der gik rygter om, at alle politifolk var skudt på Markedspladsen, men betjentene var fri.

Søren Chr. Ørums beretning fortsætter:

"- Jeg nåede ud af byen og til Mylund, hvor jeg gemte bilen på gården Norge, hvor jeg var kendt. Jeg cyklede hjem til Brønderslev, men turde ikke cykle ind til byen".

Om modstandskampen beretter Søren Chr. Ørum:

- "Midt i januar 1945 fik jeg en henvendelse fra modstandsbevægelsen (Taanum), og jeg tog til Sæby som byleder. Her havde Gestapo netop optrævlet den illegale transport til Sverige, og flere fiskere og andre var blevet anholdt.

"Vi modtog våbennedkastninger og grupperne rapporterede om mindre sabotagehandlinger mod værnemagere, personer, der udførte f.eks. arbejde, kørsel osv. for tyskerne og sympatiserede med dem".

Om sin arrestation beretter Søren Chr. Ørum:

" - Jeg blev standset i en tysk trafikkontrol. Jeg blev spærret inde. Det var 26. marts 1945 klokken ca. 23. Jeg havde sidst på dagen 27. marts besøg af den tyske arrestforvarer. Han fortalte kort, at det tyske politi Gestapo i Frederikshavn var på vej for at hente mig.

- Kort efter hørte jeg uro ude på gangen. Jeg sad i celle 11 på 1. sal. Den etage var reserveret til brug for tyskerne. Lidt efter hørte jeg stemmer, og et af mine dæknavne nævnt. Jeg vidste, at der ikke var mange, som netop kendte det navn, og ræsonnerede, at det nok var Gestapo, der havde opsporet det, og at det så måtte være ude med mig. Dog, lidt efter blev der sagt på tysk "Her er ingen danskere" - og lige efter blev der råbt "Ørum, Ørum, hvor er du?".

- Det var mine befriere, der var kommet. Lidt efter lød raslen med nøgler udenfor min dør, og celledøren blev åbnet. Her stod den ene af mine befriere, Poul Pedersen, med "Krimhelten", der blev skubbet ind i cellen og låst for ham. På mellemtrappen stod Søren Olesen. Ved vagtstuen stod Thomas Wittorf, der holdt to-tre vagtsoldater op, og nede ved døren til den danske arrestforvarer Jensens privatlejlighed stod Niels Christensen, kaldet Nille. Alle var bevæbnet med pistoler. Jeg løb ud i Jernbanegade".

Søren Chr. Ørum døde i 1998 i en alder af 88 år.