Billede beskrivelse

Plads til flere Fruer

06. februar 2018 kl. 00.16

Fruerne, der har til huse på BI-Centeret i Brønderslev optager nu 25 ny medlemmer.

- Der har ellers været indført stop for flere medlemmer, men der er nu mulighed for at skaffe ekstra pladser, idet nogle er faldet fra, fortæller Bente Niemann fra Fruerne.

Frueklubben, der er en udspringer af BI’s Venner, og et pendant til herreklubben BjørneBanden, har eksisteret siden 2014. Men interessen har været så stor, at der måtte lukkes for tilmelding ved 115. Det er det, der kan skaffes plads til i cafeteriet på BI-Centeret.

- Vi lægger nu navne på de interesserede i en pokal, og så trækker vi lod, for at finde de 25, der kan være med, fortæller Bente Niemann. Der er ingen venteliste, for det er ikke til at administrere.

De 25 pladser vil blive fordelt ved lodtrækning i marts.

Der er planlagt en række arrangementer. Onsdag er der besøg af tidligere forstander på Try Efterskole, Mogens Leth Gregersen, der fortæller om de mennesker, der i gamle dage var bosat og levede deres liv i Hammer Bakker.

Af kommende arrangementer kan nævnes, at Fruerne 7. marts får besøg af Bente Kristoffersen og Kirstine Grøngaard fra Brønderslev Bibliotek, 4. april frisør Lissy Thomsen og 2. maj af sognepræst Gitte Lykke Andersen. Der er 6. juni udflugt til Løgstør.

Fruerne har haft besøg af cirkusprinsesse Katja Schumann, der fortalte om sit spændende og indholdsrige liv i cirkusmiljøet i både Danmark og udlandet.

Interesserede kan pr. mail melde sig his Bente Niemann og Birthe Christensen på mailadresserne bente.niemann@hotmail.com eller asgaard64@gmail.com

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste