Pirater i BASbio
BASbio i Brønderslev viser onsdag, torsdag, fredag og søndag klokken 19 "Pirates of the Caribbean: Salazars hævn".
Johnny Depp vender tilbage på det store lærred som den ikoniske antihelt Jack Sparrow i den helt nye "Pirates of the Caribbean: Salazars hævn".
I dette storslåede eventyr bliver kaptajn Jack sat på en prøve, da et spøgelsesskib, styret af den frygtindgydende kaptajn Salazar (Javier Bardem), flygter fra Djævelens Trekant for at dræbe alle pirater - især kaptajn Jack.
Kun hvis Jack skaffer den legendariske gud Poseidons trefork, vil han overleve, men for at finde denne er Jack tvunget til at alliere sig med Carina Smyth, en smuk og intelligent astronom og Henry, en stædig ung sømand i den kongelige flåde.
Ved roret på det sørgelige og usle skib Dying Gull, forsøger Jack ikke kun at ændre sin ulykkelige skæbne, men samtidig at redde sit liv i kampen mod den mest formidable og ondskabsfulde fjende, han nogensinde har mødt.
"Pirates of the Caribbean: Salazars hævn" er med Johnny Depp, Javier Bardem, Brenton Thwaites, Kaya Scodelario, Geoffrey Rush og Sir Paul McCartney.
Filmen er instrueret af instruktørerne bag den Oscarnominerede film "Kon-Tiki"; Espen Sandberg og Joachim Rønning, og er produceret af Jerry Bruckheimer.