Charlotte og Kenneth Pedersen rejser til Madagaskar, hvor Kenneth bliver den første danske pilot, der skal arbejde for Mission Aviation Fellowship. Privatfoto
Pilot-familie på vej til Madagaskar
Til februar rejser Kenneth Pedersen med sin familie til Madagaskar for at arbejde som pilot for Mission Aviation Fellowship (MAF), der blandt andet flyver læger og sygeplejersker ud til isolerede samfund på øen. På verdens fjerdestørste ø betyder store afstande og dårlig infrastruktur nemlig, at næsten halvdelen af befolkningen normalt ikke har adgang til lægehjælp.
Kenneth og hans kone Charlotte fortæller 5. oktober klokken 12.30 til 15.30 i Bethelkirken om deres udsendelse til Madagaskar og forberedelserne til at rejse væk fra Danmark med tre små børn. Kenneth Pedersen bliver den første danske pilot, der udsendes til MAF’s hjælpearbejde.
MAF Danmarks landssekretær, Øjvind Thomasen, deltager også i mødet.