Picnic med Ulsted Borgerforening
Der stod hygge og samvær på programmet, da Ulsted Borgerforening søndag havde inviteret til picnic. Det rekreative samlingssted, Døll, syd for byen dannede ramme om begivenheden, som samlede et halvt hundrede børn og voksne.
Borgerforeningen solgte øl og sodavand, og mange havde pakket madkurven. Desuden blev der fristet med bål og snobrødsbagning.