Billede beskrivelse

Penge til ny legeplads

Legepladsen er på trapperne takket være donationer fra forskellige sponsorer

28. november 2019 kl. 11.53

Børnene i børnehaven Ulvereden i Ulsted kan godt begynde at glæde sig. En ny legeplads er på trapperne takket være donationer fra diverse sponsorer.

Sparekassen Vendsyssels lokale fond har bidraget med 50.000 kr. til projektet, og senest er flere andre trådt til med økonomiske midler. XL Byg i Hals, Lions Club Hals og Ulsted Samråd har sammenlagt doneret 15.000 kr.

I forbindelse med et forældrearrangement i børnehaven onsdag aften var Palle Christensen fra Lions Club og Peter Christensen fra XL Byg mødt op for at overrække donationen. Forældrebestyrelsesmedlem Tanja Riise og pædagogisk leder Mads Arnfred tog imod.

Børnehaven Ulvereden har i øvrigt fået byggetilladelsen i hus til den nye legeplads.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste