Hos KONTUR i Hjallerup hober pakkerne sig i denne tid op.
Livet her

Pakkerne hober sig op, mens de venter på at blive afhentet

03. december 2022 kl. 12:02

Kombinationen af julehandel og Black Friday har bevirket, at nethandelen er eksploderet. Det betyder, at pakkerne hober sig op i de forskellige pakkeshops. Hos Kontur i både Dronninglund og Hjallerup er der fyldt godt op på hylder og gulv, og herfra lyder opfordringen, at man meget gerne må hente sine pakker samme dag, man får besked på, at de er kommet. For overhovedet at kunne klare de mange pakker er reglerne strammet, så man nu skal hente sine pakker inden syv dage. Ellers bliver de returneret.

Det er også fyldt godt op med pakker hos KONTUR i Dronninglund

- Der er virkelig travlt i øjeblikket, fortæller Henrik fra Kontur i Hjallerup.

- Vi styrter frem og tilbage mellem butikken og lageret hele dagen, så det bliver til mange skridt. I går var der en medarbejder, der på sin skridttæller kunne se, at hun havde gået 28.000 skridt, og sådan er det hver dag i denne tid.

Annonceret indhold

Nyeste