Otte fik penge fra Sparekassen Vendsyssels Fond

Glæde: Lige knap en halv million er blevet fordelt

25. juni 2020 kl. 20.00

Jerslev: Sparekassen Vendsyssels Fond - Jerslev har igen haft gang i en uddeling. Det er anden gang i år, og otte ansøgere har fået del i 486. 950 kroner.

Det drejer sig om Frederikshavn Rideklub, der har fået penge til etablering af en dressurstation, Brønderslev Harmonikaorkester, der har fået penge til instrumenter, Foreningen Mølholt Forsamlingshus, der har fået penge til at købe nye borde og stole, Museum for Forsyning og Bæredygtighed, der har modtaget midler til projekt ”Vildmosemuseet,” Brønderslev Golfklub, der har fået penge til terrassemarkiser til deres klubhus, Jerslev RC Klub, der har fået penge til en skraber til deres traktor, Jerslev Borgerforening, der har fået penge til 9740 Film og endelig Jerslev Sterup Idrætsforening, der har fået tilskud til indkøb af rekvisitter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste