Voergaard Slot bliver pyntet op til ”børnenes jul” af Kongelig Hofleverandør Bjarne Als.Foto: Jørgen Ingvardsen
Livet her

Oplev børnenes jul på Voergaard Slot

20. november 2021 kl. 10:00
Voergaard Slot bliver pyntet op til ”børnenes jul” af Kongelig Hofleverandør Bjarne Als. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
Sidste år måtte man aflyse arrangementet, men i år er man atter klar. Billedet viser en af de smukke stuer fra udstillingen i 2019. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
Smukt og imponerende ser det gamle slot ud. Snart bliver det pyntet op i et eventyrligt børneunivers, når der afholdes "Jul på Slottet" fra 26. november. Foto: Privat foto Privat foto

Endelig kan Voergaard Slot igen byde indenfor til Jul på Slottet med både julemarked og julestemning i slottets fine stuer. Det sker i weekenden 26.-28. november samt 4.-5. december, hvor Kongelig Hofleverandør Bjarne Als fra Bering House of Flowers, har pyntet op til ”børnenes jul”, og julemarkedet huser i alt 70 boder fyldt med julespecialiteter, mundgodt og julepynt i alle afskygninger.

Som noget helt nyt kigger Nordsøen Oceanarium forbi med aktiviteter for børn, og i slottets gamle tinghus vil frivillige udføre historisk håndværk fra middelalderen.

5. december kigger den ikoniske Coca Cola julelastbil forbi og tilbyder forfriskninger.

- Vi har skruet lidt ekstra op for aktiviteter i børnehøjde. Det viser sig både i pyntningen af slottet, og i aktiviteterne fra Nordsøen Oceanarium, som vi ser meget frem til. Vi glæder os til at sætte gang i den nordjyske julestemning og den stolte tradition, det er for mange familier at besøge vores julemarked år efter år, fortæller Janne Tornvig Bak, besøgschef, Voergaard Slot.

I slottets gamle tinghus vil frivillige fra foreningen Voergaard Levende Historie udføre og fremvise historisk håndværk fra middelalderen, som blandt andet byder på middelalderdragter og forskellige strikkeprojekter.

Både inde og ude sørger Bjarne Als for, at temaet ”børnenes jul” bliver bragt til live med blomsterdekorationer, julekugler og legetøj. Stue for stue fortæller julepyntningen historier med detaljer og udsmykninger, der indbyder til både opdagelse og leg hos små og store.

- I år vil vi skabe humoristiske og finurlige detaljer på slottet, da vi ønsker at bringe et smil frem på læben hos små og store barnlige sjæle. Det er en kæmpe glæde at være tilbage på slottet efter nedlukningen, så årets tema er oplagt i mere end én forstand, siger Bjarne Als.

Igen i år kan gæsterne nyde æbleskiver i slottets kælder, og i slotsgården vil streetfood-inspirerede madboder byde på lækre specialiteter.

Både lørdage og søndage kan gæsterne hilse på julemanden og julemandens kone. Den særlige julekugle med bånd fra 2020 foræres til de første 100 besøgende gæster på åbningsdagen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu