ØBI serie 5 spiller topkamp
Det er gået over alt forventning for Øster Brønderslev Idrætsforening, ØBI’s, fodbold herrer, efter oprykning sidste sæson til serie 5 og med klubbens andet hold i serie 6, så var forventningerne vel mest at nu skulle man etablere sig i den nye serie og bide sig fast.
Men nu her, efter syv runder i serien, ligger ØBI serie 5, pulje 86 på en ubestridt 1. plads og helt uden pointtab hidtil, med 21 point efter syv kampe.
Modstanderne tirsdag aften Kl. 19 på ØBI’s hjemmebane Sportigan Arena, lokalrivalerne fra BI er på anden pladsen i rækken, men kun med 13 point i bagagen for samme antal kampe, dermed er der en forskel på otte point internt. Ud fra dette faktum, kan ØBI reelt sikre sig oprykning tirsdag aften til serie 4, ved at spille minimum uafgjort mod BI, da der med kun 3 omgange tilbage af serien, inklusiv BI kampen og dermed 9 point at spille om.
ØBI’s andet hold i serie 6, pulje 160, fører sandelig også sin serie. Men her er man dog knap så overlegen, ØBI har 13 point efter 6 runder og er 3 point foran Thorup IF på 2. pladsen og med en spillet kamp mere, men flasker alt sig for ØBI, kan man risikere at komme ud i en dobbelt oprykning, hvilket set i bakspejlet er utroligt flot ud fra, at man for bare 2 år siden ikke havde 11 mands herre serie fodboldhold i klubben. tex