ØBI’s genstart lykkedes
ØBI scorede mange mål og vandt fodboldkamp med 8-0
Ø. BRØNDERSLEV: Efter nederlaget i sæsonstarten til lokalrivalerne fra BI, havde ØBI træner Jørgen Jøsse Larsen og hans assistenttræner Mogens Thomsen lovet en anderledes indstilling til opgøret mod Biersted IF tirsdag aften på Intersport Brønderslev Arena.
Den indstilling kunne sagtens ses og mærkes på spillerne, der stod nemlig 4 - 0 til ØBI på klubbens fine nye Stadion-ur efter de første 45 minutter og hvor især unge Jacob Stavad trådte i karakter, med ikke mindre end tre scoringer de første 45 minutter, sidste mål denne halvleg blev sat ind af Jakob Vejby Hansen.
Normalt ebber en kamp ud i 2. halvleg og specielt hvis det ene hold fører komfortabelt, men ØBI´s blåklædte spillere ville mere. Efter et par friske spillere kom ind i pausen, var der stadig lyn og torden i ØBI´ spillernes støvler.
Endnu fire mål blev der sat ind bag den stakkels Biersted IF keeper, der vist var godt træt af sine medspillers indsats til sidst og en mægtig 8-0 sejr til ØBI var hjemme. En tilfreds ØBI trænerduo kunne konstatere, at forløsningen var kommet og ud af den hæmmede indsats i første kamp, var kommet en forfriskende gang angrebsfodbold.
Målscorere ØBI: Jacob Stavad 4, Alexander Feshenko 3 samt Jakob Vejby Hansen 1. Stor ros også til midtbanespilleren, Jonas Friis Thomsen der bl.a lagde op til 3 mål i kampen.
Næste kamp for ØBI Serie 5,1 - kreds 88 er mandag d. 23 april på udebane mod Åbybro IF
Tex