Billede beskrivelse

Nytårsmarch med Hjerteforeningen

Der er mulighed for en frisk start på året med nytårsmarch

29. december 2019 kl. 10.35

BRØNDERSLEV: 1. januar er der mulighed for at komme med Hjerteforeningen på nytårsmarch i Brønderslev.

Det oplyser Anni Jensen, der er formand for Hjerteforeningen Brønderslev.

- Et nyt og frisk år får mange til at kigge de gamle vaner efter i sømmene og vælge en sundere livsstil. Er du en af dem, så find traveskoene frem, tag familien og naboen med til en dejlig gåtur på Hjertestien, som er ca. fem km lang. Der er ingen tilmelding, man møder bare op, oplyser hun.

Det er gratis at deltage.

Gåturen begynder kl. 11 fra Banegårdspladsen i Brønderslev.

Efter turen byder Hjerteforeningen på en kop varm cacao.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste