Billede beskrivelse

Nyt liv til gamle fotos

Vi er vilde med at digitalisere papirbilleder og gamle videobånd

19. marts 2019 kl. 07.55

ULSTED: Hos mange familier er de gamle falmede farvefotos fra tiden før digitalkameraer ofte henlagt til støvede fotoalbums gemt af vejen i bageste ende af kommodeskuffen. De dukker op ved særlige lejligheder og forgår langsomt af tidens tand.

Men nu er der godt nyt for de, der ønsker at bevare familieminderne. Hos Klitgaard Digital i Ulsted har indehaver Henrik Klitgaard investeret i en scanner, der kan digitalisere papirbillederne. Herefter kan de gemmes på et drev, bearbejdes eller printes.

- Rigtig mange efterspørger muligheden for at digitalisere deres gamle fotos. Og nu er det blevet mere tilgængeligt, fortæller Henrik Klitgaard.

- Scanneren gengiver billedet i en meget høj kvalitet og kan blandt andet også læse eventuelle noter på bagsiden af billederne.

Klitgaard Digital tilbyder også andre former for digitalisering af filmmateriale. Gamle VHS-bånd, smalfilm og lignende kan ligeledes overspilles til gavn for eftertiden.

- Der kommer mere og mere af det. Med tiden forgår videobåndene, og de færreste har jo i dag mulighed for at afspille deres gamle optagelser. Så jeg imødeser fremover travlhed på dette område, konstaterer Henrik Klitgaard.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste