Billede beskrivelse

Nyt hosekræmmermarked til sommer

25. maj 2017 kl. 05.04
Opdateret kl. 08.14

Torvet i Hals dannede i fjor for første gang ramme om et hosekræmmermarked. Denne sommer bliver der igen mulighed for at gå på opdagelse blandt smykker, malerier, nips og andet.

Den 9. juli afvikles nemlig en ny udgave af markedet, der ved premieren i 2016 blev et solidt trækplaster.

- Sidder man hjemme og sysler med en fritidsinteresse, man gerne vil vise andre, så kan vi kun opfordre til, at man erhverver en stand, siger initiativtager Ulla Manstrup. Hun tilføjer, at markedet afvikles i et telt, hvor boderne sælges efter først til mølle-princippet. Prisen for at deltage er 50 kr. inklusiv forplejning.

Sidste frist for at købe en stand er den 17. juni ved henvendelse til Ulla Manstrup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste