Nyt cykelværksted indviet

BIFOS har fået et klubhus med værksted, hvor de kan mødes om deres interesse for at cykle

23. oktober 2019 kl. 14.16

BRØNDERSLEV: Et nyt klubhus og cykelværksted er blevet indviet.

- Der var omkring 60 fremmødte gæster, der ventilerede mellem at være ude og inde, da vejret truede med regn. Det blev dog heldigvis kun til et par dråber, der dermed ikke forhindrede den planlagte cykeltur som indvielsen også bød på, oplyser Gitte Velling, der er afdelingsleder for dagtilbuddene Det Blå Hus og Springbrættet.

Hun melder også, at indvielsen begyndte med, at hun holdt tale, og derpå klippede Borgmester Mikael Klitgaard den røde snor.

- Inden den fælles cykeltur var der kransekage fra vores eget bageri og boblevand til alle fremmødte.

Meningen med stedet er, at cyklister kan mødes og både få kigget på cyklen og have noget socialt samvær.

På den måde skal det være med til at understøtte, at folk kommer ud på en cykeltur.

BIFOS har samlet et cykelhold, der fremover starter deres ugentlige cykeltur herfra, hvor deltagerne kan mødes og få pumpet deres cykel, foretaget småreparationer og pumpet dækkene, inden afgang.

Cykelværkstedet får i første ombæring åbent et par timer om ugen, men kan satser på udvidelse i takt med behovet.

Det ny værksted vil også komme til at arbejde sammen med Røde Kors, som også driver et cykelværksted i Brønderslev.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste