Nye spil hos Krudtuglerne

Krudtuglerne vil gerne være flere og har nu fået bowls og kurling på programmet

16. oktober 2019 kl. 12.07

BRØNDERSLEV: Krudtuglerne, der tilbyder motion til seniorer, arbejdet på at blive flere medlemmer. Nu har de sat to nye former for spil på deres program, det ene er bowls.

- Det går ligesom petanque ud på, at vi har kugler, vi sender ned, som skal ramme, forklarer foreningens formand Poul Jensen.

Kuglerne er dog anderledes i dette spil.

Det andet nye spil kurling ligner curling, men der er ingen koste eller is.

- Vi sender sådan nogle ned, de render på jul, så er det hvem, der kommer nærmest, forklarer Poul Jensen.

Krudtuglerne mødes i Brønderslev Hallerne, hvor de har forskellige ting på programmet.

- Vi starter med noget opvarmning i cafeteriet, og så går vi ind i den store sal. Dem, der ikke er alt for mobile, de bliver siddende og har mest siddegymnastik, fortæller Poul Jensen.

De andre har gymnastik i hallen. Krudtuglerne har også krolf på programmet.

De nye spil er for at få flere med.

- Vi vil prøve at få noget mere i gang, så vi kan få flere medlemmer. Det er som om, det går tilbage med de medlemmer. Vi er jo ved at være 70 plus, noterer Poul Jensen sig.

Han tror på, at det kan hjælpe.

- Bowls er noget, der trækker. Det har været spillet i udlandet i flere år.

Det er pt 90-95 medlemmer af Krudtuglerne. Første gang var der cirka 10 med til de nye spil.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste