Nye golfmestre i Hals
Hals Golf Klub har sat navne på klubbens bedste spillere. Det årlige klubmesterskab løb forrige weekend af stablen med EDC Danebo i Hals som præmiesponsor.
Rune Thomsen tog sig af titlen som overordnet klubmester. Han blev ligeledes årgangsmester hos herrerne, mens Tine Mortensen sikrede sig denne titel hos kvinderne.
I mid age-rækken blev Allan Mortensen klubmester, og hos seniorerne var Morten Lindhardt bedst. Steen Sørensen strøg til tops blandt veteranerne, ligesom Tom Chorn Eberhardt vandt den særlige stableford-række.
Golfcafeen bidrog med frokost efter lørdagens første runde, der i øvrigt måtte afbrydes kortvarigt på grund af en tordenbyge.