Livet her

Nye elevponyer hos Hals Rideklub

Klubben præsenterede de nye firbenede venner ved et arrangement, hvor der også blev budt på forfriskninger

20. oktober 2019 kl. 07:01

HALS: Hals Rideklub har budt velkommen til en sød lille elevpony. Goldie er flyttet ind i stalden og er klar til at lægge ryg til masser af rideture. Forleden blev der budt velkommen til Goldie, der i øvrigt gør klubbens anden nye elevpony Friis’ selskab.

- Vi har nu i alt fire elevponyer, fortæller formand Konny Olesen.

- Især Goldie forventer vi os dog meget af. Han er tre år og ligner en pony, som de fleste piger vil falde for. Men alle vores ponyer er jo søde, og har man lyst til at teste sin interesse for ridning, så tilbyder vi en gratis prøvetime, tilføjer Konny Olesen.

Ved arrangement var der mulighed for at hilse på klubbens firbenede venner, ligesom der blev budt på forfriskninger i cafeteriet.

Annonceret indhold

Nyeste