Nyder synet af nyudsprunget bøg
Bøgen er sprunget ud på Plejehjemmet Kornumgård - beboerne nyder synet
BRØNDERSLEV: På Plejehjemmet Kornumgård i Brønderslev har de en hæk, der også i tidligere år har været meget hurtig til at springe ud. I år sprang den ud allerede 1. april, og det lægger beboerne på plejehjemmet mærke til.
- Det er det selvfølgelig interesserede i. Når der bliver forår og det hele springer ud, er det jo dejligt, fortæller Ann Marie Lykkebo, der er social- og sundhedshjælper på Kornumgård.
Bøgen er en hækplante, som står i læ i et hjørne, og så står den op ad et vindue, så den også får noget varme fra bygningen.
Placeringen ved vinduet er også praktisk for beboerne på plejehjemmet.
- De har nydt at sidde og se den springe ud. De kan jo ikke komme ud i de her coronatider, men vi kan se den indefra køkkenet, fortæller Ann Marie Lykkebo.
- Nu når de ikke kan komme i skoven og se bøgen springe ud, så kan de se den i hækken. Der er stadigvæk forår i luften.