Billede beskrivelse

Ny rottefænger i kommunen

23. september 2017 kl. 11.52

Aalborg Kommune har indgået en ny aftale om rottebekæmpelse fra og med 1. september 2017.

Det er Mortalin, der har overtaget hvervet som rottefænger efter Rentokil, der ind til 31. august stod for at sætte fælder op og lægge gift ud i kampen mod de firbenede skadedyr i Aalborgs gader.

Ifølge en pressemeddelelse fra Aalborg Kommune faldt valget på Mortalin, fordi man har lagt vægt på øget service over for borgerne samt en miljømæssig forsvarlig bekæmpelse af rotterne i kommunen. På grund af skiftet af rottefænger, vil alle igangværende bekæmpelser blive overtaget af Mortalin og fortsættes indtil rottetilholdet er ophørt.

Har du ingen rotter, men en giftkasse eller fælde stående med Rentokils navn på, beder kommunen om, at man kontakter Rentokil på telefonnummer 7010 3311 for afhentning.

Har man opdaget, at der er rotter i ens nabolag, kan man anmelde det ved at ringe til Mortalin på telefonnummer 9931 2397.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste